Svigtrapport 2021

For femte år i træk udgiver Børns Vilkår i samarbejde med TrygFonden statusrapporten ’Svigt af børn i Danmark’. Rapporten giver et indblik i den nyeste forskning om børn og unges trivsel og omfanget af de svigt, som finder sted hver eneste dag.

I år er rapportens konklusioner præget af COVID-19 situationen, som har haft stor betydning for rigtig mange børn og unge. Det ved vi fra de mange samtaler på BørneTelefonen, hvor børn og unge har kontaktet os om emner som svigt, mistrivsel, ensomhed og forholdet til forældre.

Som noget nyt er der i rapporten et kapitel, som gør status på, hvordan det står til med indsamling af viden om svigt i Danmark. En viden, som er helt afgørende for, at vi kan stoppe svigt af børn.

Fokus på svigt i tre arenaer

Rapporten er bygget op omkring tre arenaer, hvor børn kan opleve svigt; hjemmet og de nære omgivelser, myndigheder og skolen samt det omgivende samfund.

Forholdene i hver enkelt arena og samspillet mellem dem er afgørende for at beskytte børn og sikre deres ret til et trygt og godt børneliv.

Jeg døjer med selvmordstanker, selvskade og angstanfald. Jeg vågner tit om natten og kan ikke få vejret. Der er mange, der ved det, men ingen gør noget ved det. Jeg kan ikke snakke med min mor, fordi at hun har et mindre alkoholproblem, og jeg er inderligt bange for hende. Jeg har prøvet at snakke med min læge, men han sagde bare, at jeg skulle snakke med skolepsykologen Pige, 17 år til BørneTelefonen

Svigt i hjemmet og de nære omgivelser

Vold

COVID-19-nedlukninger har forværret volden i voldsramte familier og forringet opsporingen af vold mod børn.

Hvert sjette barn i Danmark har været udsat for fysisk vold i hjemmet, og i mange af familierne har volden ændret karakter og hyppighed under nedlukninger i forbindelse med COVID-19. Det viser flere opgørelser. Der findes dog ikke en fyldestgørende kortlægning af vold mod børn under pandemien.

I 2020 steg antallet af anmeldelser om psykisk vold mod børn og unge til 143 fra 53 i 2019. I 46 pct. af tilfældene var der i 2020 tale om børn under 10 år. Psykisk vold mod nære relationer blev strafbart i 2019

Seksuelle krænkelser

På BørneTelefonen var der i 2020 knap 1.900 samtaler om seksuelle krænkelser. Flere end hver femte af disse samtaler handlede om digitale seksuelle krænkelser. Det er en højere andel end året før, hvor det gjaldt for ca. 14 pct.

Der har været et fald i anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn i 2020. Fra 1.317 i 2019 til 1.197 i 2020. Samtidig har der været en lille stigning i anmeldelser om blufærdighedskrænkelser fra 1.544 i 2019 til 1.592 i 2020.

Alkohol og stofmisbrug i familien

Under COVID-19 har børn og unge af forældre med alkoholproblemer eller stofmisbrug i stigende grad efterspurgt rådgivning. Mindst fem pct. af alle børn i Danmark kommer fra et hjem med for meget alkohol. Disse børn trives dårligere end andre børn og kan have haft det særligt svært under COVID-19.

Drab

I 2020 blev seks børn og unge dræbt i Danmark. De fleste drab på yngre børn bliver begået af én af barnets forældre. Ny forskning er på vej med viden om, hvilke indsatser der kan beskytte børn mod drab.

Svigt fra myndigheder og institutioner

Skilsmisse

COVID-19 kan have bidraget yderligere til de lange vente- og sagsbehandlingstider. Først i 2022 forventer Familieretshuset at komme sagspuklen til livs.

Skolegang

Elever, der har en psykiatrisk diagnose, består sjældnere 9. klasses afgangseksamen end andre unge. I 2018 afsluttede 48 pct. af eleverne med en psykiatrisk diagnose folkeskolens afgangsprøve, men det gjaldt for 87 pct. af eleverne uden en psykiatrisk diagnose. Det halter også med skolegangen for de børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet eller har en forebyggende foranstaltning. Af dem er det kun 30 pct., som afslutter folkeskolen med en afgangseksamen. I en årrække er det ikke lykkedes at sikre, at flere udsatte elever får en afgangseksamen. Værst står det til for børn og unge anbragt på institution.

Mobning

Nedlukning og hjemsendelse fra skole kan have mindsket den mobning, der foregår fysisk. Til gengæld er der sket en stigning i digital mobning, viser samtaler på BørneTelefonen. Her er antallet af samtaler om digital mobning mere end fordoblet under nedlukningen.

Samtidig er der flere, der føler sig ensomme. Det viser både samtaler på BørneTelefonen og en ny undersøgelse med fokus på nedlukningernes konsekvenser.

Sygdomsramte familier

Børn med en far eller mor, der er syg, mistrives i langt højere grad end deres jævnaldrende. Flere har lav livstilfredshed, de oplever oftere ensomhed, mobning, har mere skolefravær og klarer sig dårligere i skolen end jævnaldrende, som ikke har en forælder med en sygdom.

Flere har også selvskadende adfærd og selvmordstanker. Samtidig viser flere undersøgelser, at børn og unge med sygdomsramte forældre i mange tilfælde ikke får den hjælp og støtte, de har behov for.

Børn i psykiatrien

Tal fra Region Hovedstadens Psykiatri viser, at et rekordhøjt antal børn og unge er blevet henvist til psykiatrisk udredning i 2020. Samtidig fortæller flere behandlingstilbud til børn og unge med psykiske lidelser om en stigende efterspørgsel under COVID-19. Antallet af patienter i psykiatrisk behandling i børne- og ungdomspsykiatrien har været kraftigt stigende siden 2010 – en stigning på 40 pct. frem til 2020. De seneste fire år har antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien været nogenlunde stabilt. Antallet af børn og unge, der får stillet en psykiatrisk diagnose er steget kraftigt de seneste ti år. 

Hver femte samtale på BørneTelefonen handlede i 2020 om psykisk mistrivsel.

Sagsbehandling af børnesager

Coronakrisen har begrænset kontakten
mellem socialrådgivere og udsatte børn
og unge.

Unge, der har en hyppig kontakt
med deres sagsbehandler oplever
en højere grad af inddragelse i egen
sag.

Tal fra 2021 viser, at det fortsat halter
med børneinddragelsen, og fire ud af
ti har ikke haft den lovpligtige børnesamtale
forud for afgørelsen i deres sag.

Børn i fattigdom

De nyeste tal fra 2019 viser, at 59.700 børn lever i relativ fattigdom. For 21.200 børn har det stået på i tre år i træk – eller mere.

Det er en markant stigning siden 2017, hvor antallet var omkring 10.000 børn. Tallet dækker over store kommunale forskelle – og omfatter ikke COVID-19-perioden. 

Hjemløshed

Hjemløse børn, der mangler voksne omsorgspersoner, en genkendelig dagsrytme og er usikre på, hvor de skal sove næste nat, er ikke et ukendt fænomen i Danmark. 40 børn og unge, der lever i en form for hjemløshed, har i perioden 15. august 2020 til 21. april 2021 henvendt sig til det nyåbnede børne-ungekrisecenter Joannahuset. Den seneste nationale kortlægning af hjemløshed viste, at der i 2019 var 13 hjemløse børn under 18 år. Det reelle omfang af hjemløse børn er uvist, fordi området er præget af et stort mørketal.

Børn i asylsystemet

Opholdslængden for børn på asylcentre er nu 984 dage og stiger fortsat.

Børns gennemsnitlige ophold på et asylcenter har været stigende de seneste år og er nu mere end tredoblet fra 2016 til 2020. Længerevarende ophold øger risikoen for psykiske lidelser og kan traumatisere børnene.

Svigt fra det omgivne samfund

Stadigt flere danskere kender underretningspligten, men det tyder på, at opsporingen har haft ringe kår under COVID-19.

Knap fire ud af fem danskere kender eller har hørt om underretningspligten, og tre ud af fire danskere mener, at det er godt, at samfundet sikrer, at kommunen bliver opmærksom på børn og unge i mistrivsel. 64 pct. vil kontakte kommunen, hvis de får kendskab til fysisk vold mod børn, viser en måling fra 2021 foretaget af Userneeds for Børns Vilkår og TrygFonden. 

Læs hele Svigtrapporten 2021

For at kunne sætte rigtigt ind over for de børn, som svigtes, er det nødvendigt at kende omfanget af de svigt, som børn udsættes for. Det er formålet med denne årlige rapport, der nu udkommer for femte år i træk.

Læs mere