Tryghed i børnehøjde

Tryg tilknytning i dagtilbud

Rapporten ”Tryg tilknytning i dagtilbud” belyser børnehavebørns muligheder for at skabe tryg tilknytning til en voksen i børnehaven. En tryg tilknytning er en forudsætning for, at et barn kan trives, være nysgerrigt og undersøgende og har betydning for barnets udvikling af følelsesmæssige, sociale, sproglige og kognitive kompetencer.

Rapporten stiller skarpt på børns oplevelser af deres relationer til dagtilbudspersonalet og er bygget op omkring fire dimensioner, der har betydning for børns mulighed for at opbygge en tryg tilknytning til en voksen i dagtilbuddet: Nære voksenrelationer, fysisk støtte, emotionel støtte og risiko for utryghed. Inden for disse dimensioner belyser rapporten bl.a. børnenes oplevelser af og muligheder for at have en yndlingsvoksen, at få et kram, at blive trøstet, at blive skældt ud mm.

Læs rapporten

Læs rapport

Nære voksenrelationer

Ikke alle børn har en tæt voksenrelation i børnehaven

Det er vigtigt for børn at have mindst én voksen i deres dagtilbud, som de har en tryg tilknytning til. Når børn fortæller, at de har en yndlingsvoksen i børnehaven, er det et tegn på, at de har sådan en relation til én af de voksne.

Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Dagtilbudsloven §7

74 % af børnene i vores undersøgelse svarer, at de har en yndlingsvoksen. Flere piger end drenge fortæller, at de har en yndlingsvoksen: 82 pct. af pigerne har en voksen, de særligt godt kan lide, mens det gælder 68 pct. af drengene.

Børn, der har en yndlingsvoksen, oplever oftere at blive krammet, når de er i børnehave, end andre børn. 7 ud af 10 børn, der har en yndlingsvoksen i børnehaven, oplever, at de får kram af en voksen, når de er daginstitutionen. Blandt børn, uden en yndlingsvoksen, er det hver anden, der oplever at få kram af en voksen.

Børn med en yndlingsvoksen, oplever også oftere, at en voksen taler med dem om, hvad der skal ske i løbet af dagen, hvilket kan give tryghed. For børn med en yndlingsvoksen gælder det for 67 pct., mens det for børn uden gælder 53 pct.

Fysisk støtte

Flere børn, der får kram, kan lide at være i børnehaven

En større andel af børn, der har savnet en forælder, oplever at blive krammet af en voksen i børnehaven (71 pct.) end børn, der ikke har oplevet savn (58 pct.). Forskellen udgør 13 procentpoint, og det tegner et billede af, at kram bruges til at støtte barnet, når det er ked af det og savner sin mor eller far.

65 % af børnene i vores undersøgelse svarer, at de får kram af en voksen i børnehaven. 21 pct. fortæller, at de ikke får nogle kram, og 14 pct. ved ikke, om de får nogle kram.

Flere børn, der får kram, kan lide at være i børnehaven. 93 pct. af de børn, der får kram, kan lide at være i børnehaven mod 87 pct. af de børn, der ikke får nogen kram.

Drenge oplever i højere grad end piger, at de ikke får kram af dagtilbudspersonalet: 25 pct. af drengene mod 16 pct. af pigerne får ikke kram.

Emotionel støtte

Hvert fjerde barn oplever, at der ikke er nogen blandt de voksne i dagtilbuddet, der er god til at trøste

Små børn har behov for at blive set, hjulpet og trøstet af voksne, mens de er i dagtilbuddet.

Alexander på 5 år fortæller f.eks. i et interview, at trøst netop indebærer at sidde hos en voksen og modtage et kram:

Interviewer:
Hvad vil det egentlig sige at blive trøstet?
Alexander:
Fordi så skal man op til nogen, hvis man har fået en bule, så skal man have noget på, eller…
Interviewer:
Ja, så skal man op hos nogen og hvad?
Alexander:
Ja, og få krammer og blive trøstet, og blive der lidt, og få en bamse og sådan noget.

Børnene fortæller, at trøst handler om, at de voksne tager sig tid og giver fysisk omsorg, f.eks. ved at tage barnet på skødet eller give et kram. Børnene giver også udtryk for, at voksne i børnehaven, der er gode til at trøste, er opmærksomme, til stede og reagerer hurtigt, f.eks. når et barn falder og slår sig.

Hvert fjerde barn oplever, at der ikke er nogen i børnehaven, der er god til at trøste.

75 % af børnehavebørnene har prøvet at savne deres forældre. 2 ud af 3 børn svarer, at de bliver trøstet af en voksen, når de savner deres forældre.

Utryghed

6 ud af 10 børn har oplevet at blive skældt ud i børnehaven

Skæld ud kan være hæmmende for opbygningen af en tryg tilknytningsrelation mellem barn og voksen.

6 ud af 10 børn har oplevet at blive skældt ud i børnehaven. Heraf svarer 13 pct. af børnene, at de tit får skæld ud.

1 ud af 5 børn, der har prøvet at blive skældt ud, svarer, at de blev bange eller forskrækkede. Der er flere drenge (16 pct.) end piger (8 pct.), der oplever, at de ofte får skæld ud i børnehaven. De kvalitative analyser peger på, at børn lægger mærke til, hvis et barn i børnehaven får særligt meget skæld ud. I interviewene giver børnene udtryk for, at det er barnets egen skyld, at det får meget skæld ud bl.a. pga. upassende opførsel.

Flere af de børn, vi har interviewet, fortæller, at de voksne bruger ”timeouts”. Det betyder, at børn, der overtræder børnehavens kodeks for god opførsel, kan blive sendt væk fra resten af børnegruppen. Børnene fortæller, at timeouts er ubehagelige, og at de helst vil undgå dem.

Tryg tilknytning i dagtilbud

Langt størstedelen af danske børn er indskrevet i et dagtilbud. Børnene er typisk i institution mellem 7-8 timer om dagen, og det betyder, at de tilbringer en stor del af deres vågne tid med andre omsorgspersoner end deres forældre. De danske dagtilbud spiller derfor i dag en vigtig rolle, når de i samarbejde med forældrene skal sikre, at børnene får en tryg opvækst, der fremmer deres udvikling og læring.

Hvorvidt barnet udvikler en tryg eller utryg relation til dagtilbudspersonalet, afhænger af kvaliteten af den omsorg og udviklingsstøtte børnene møder i dagtilbuddet. En tryg tilknytning udvikles bl.a., når barnet oplever, at den voksne i dagtilbuddet er tilgængelig og lydhør overfor barnets signaler, kan rumme barnets følelser og responderer herpå, f.eks. ved at trøste, når barnet er ked af det, eller ved at dele glæde og begejstring med barnet. Særligt de børn, der i hjemmet oplever en ustabil eller utryg tilknytning til de voksne, har i dagtilbuddet behov for at blive mødt, set og rummet af personalet i dagtilbuddet.

Rapportens resultater er opnået gennem en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 560 børn fra 48 dagtilbud. Børnene, der gik i dagtilbud i vinteren og foråret 2019, var alle mellem 5 og 7 år på undersøgelsestidspunktet. Herudover er der gennemført 18 gruppeinterview med i alt 39 børnehavebørn på samme alderstrinfordelt på 6 institutioner.

Vi har anvendt børneinddragelse som metode, der tager udgangspunkt børnenes egne tanker, meninger og perspektiver på deres hverdagsliv og hverdagsnære problemstillinger. Det er dermed børnehavebørnenes egne oplevelser af deres relationer til dagtilbudspersonalet, som resultaterne baserer sig på.

Børns Vilkår anbefaler

Børn skal opleve tryghed i børnehaven. Men hvad vil det sige? Børns Vilkår har konkrete anbefalinger.

Læs mere

Gode råd til forældre

Er du usikker på, om dit barn har en tryg relation til en voksen i sit dagtilbud? Børns Vilkår giver dig gode råd.

Læs mere
Få gode råd, invitation til faglige arrangementer mv.

Tilmeld dig Børns Vilkårs Fagnyhedsbrev

Tilmeld dig her