Tal med dit barn
Når børn bliver udsat for kriser og tab i deres liv, vil omgivelsernes reaktioner og støtte være afgørende for, hvordan de kommer videre.
Tal sammen
Når børn bliver mødt af tavse voksne, der af misforstået hensyn og omsorg undgår at tale med barnet om de hændelser, der er sket - uanset om det er sygdom, dødsfald eller andre gennemgribende forandringer i børns liv, risikerer man, at barnet trækker sig ind i sig selv.
Følelsen af ensomhed er ofte meget stor hos disse børn, og det forstærker deres følelser af fortvivlelse, afmagt og det at være anderledes.
Hvordan?
Mange voksne er i tvivl om, hvordan man skal tale med børn om de svære ting i livet. Hvor mange informationer skal de have? Hvor ærlig skal man være, og skal man altid fortælle hele sandheden? Hvor meget kan børn tåle? Hvad nu hvis de bliver mere kede af det?
Vær ærlig! Det værste er allerede sket. Kig og lyt med dit hjerte og vær opmærksom på det, du ser og hører.
Alt hvad du gør, er kommunikation og vil påvirke din relation til barnet. Det gælder både de ord, du siger, og de handlinger, du udfører. Det gælder også den måde, du lader være at sige tingene på, og det gælder det, du undgår og det, du undlader at gøre.
Kommunikation handler først og fremmest om nærvær, medmenneskelighed og mod. Mod til at være åben og til at slippe forestillingerne om, hvad der er rigtigt at sige. At tale med børn om svære ting i livet er nødvendigt.
Hårdt arbejde
Vi skal huske, at barnet står midt i kaoset, har set og hørt det hele og mærket det på egen krop. Og børnene er på hårdt arbejde. De lever både med deres egen angst, som er vanskelig at sætte ord på – og de bekymrer sig om forældrene og alle de andre, som ikke må mærke, at de lider og er kede af det.
Det er voksne, der har ansvaret for, at børnene bliver set, hørt og forstået.