Hvad er mobning?

Børns Vilkår mener, mobning bedst kan forstås som en dårlig kultur i et fællesskab. Mobning er et gruppefænomen, der berører alle børn i en klasse. Mobning er altså ikke et problem, der kan hægtes op på et enkelt barn, der mobber, selvom det nemt kan opleves sådan - især for det barn, der bliver udsat for mobningen.

Vi læner os op af Helle Rabøl Hansens definition af mobning:

”Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig”, Helle Rabøl Hansen, Grundbog mod mobning: 2005.

”Hej BørneBrevkasse. Jeg er en pige på 12, der bliver mobbet hver dag pga. at min mor er død. Der er kun en, der ikke mobber mig i min klasse. Det er min veninde. Det er meget hårdt. Jeg er bange for at tage i skole, men min far vil ikke flytte mig. Men jeg vil på den ene side gerne flytte skole, men på den anden side vil jeg hellere ikke væk fra min veninde. Det er 3½ år siden, at min mor døde. Hvornår tror i, at de holder op med at mobbe mig med det ? Hilsen M.”




Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk