pixel

Når et fællesskab ikke er for alle

Mobning er et gruppefænomen, der går ud over alle i en klasse. Mobning er ødelæggende for dem, det går ud over og bør altid bekæmpes.

Børns Vilkår mener, at det er de voksne (forældre, lærere og pædagoger), der har hovedansvaret for, at alle børn trives i skolen. De voksne skal hele tiden arbejde med klassens trivsel og reagere, hvis de ser eller hører, at der foregår mobning.





Gode råd til forældre - undgå mobning i klassen

1. Vis engagement i dit barns klasse

  • Spørg til dit barns trivsel, og også klassekammeraternes trivsel
  • Deltag i klassearrangementer
  • Reagér hvis du fornemmer mistrivsel

2. Vær en god rollemodel

  • Snak pænt om de andre børn, forældre og lærere
  • Vis interesse for skolen og klassen
  • Vær åben og fordomsfri når der opstår konflikter

3. Lær dit barn social ansvarlighed

  • Støt dit barn i at lave legeaftaler på kryds og tværs af klassen
  • Støt dit barn i at turde sige fra
  • Ros dit barn, når det viser social ansvarlighed

4. Bidrag til det gode forældresamarbejde

  • Vis at du ønsker at fremme den åbne dialog om klassens trivsel
  • Sæt ”børnenes kommunikation” på dagsorden til hvert forældremøde
  • Drøft hvordan konflikter blandt børnene bedst håndteres

 



Gode råd til forældre - når der er mobning i klassen

1. Tag det alvorligt

  • Spørg nysgerrigt ind til det, som foregår
  • Lyt til dét, dit barn fortæller
  • Vær opmærksom på at andre børn kan opleve tingene anderledes

2. Gør noget

  • Kontakt klasselæreren, fortæl om din bekymring og medvirk til handling
  • Vær åben og imødekommende over for at drøfte klassens situation
  • Undgå at udpege syndebukke – mobning går ud over alle

3. Hold ud

  • Hav fortsat fokus på børnenes trivsel, også når det ser ud til, at mobningen er stoppet
  • Spørg jævnligt dit barn, hvordan klassekammeraterne mon har det


    Læs mere om:

        - Hvad er mobning? 
        - Hvad kan du gøre som barn?
        - Hvordan skal du reagere over for dit barn?
        - Hvordan opdager du mobning? 
        - Dilemmaer omkring mobning  

 


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk