Hvilke it-kompetencer skal min datter have?
|
|
|

|
I skolealderen er det især fire områder, vi skal styrke hos børnene. It-kompetencer som du kan være med til at understøtte: - Informationssøgning
- Produktion og formidling
- Analyse og udtryk
- Kommunikation og videndeling
|
|
|
|
|
Informationsindsamling handler om at blive god til at finde de rigtige informationer og at vurdere, om de er troværdige. Produktion og formidling handler i høj grad om at kunne skrive tekster, fx til internettet, og til at kunne fortælle historier ved hjælp af billeder, video og animationer. Analyse og udtryk handler om at kunne vælge de rigtige medier til at sende sine budskaber til andre og forstå, hvad der ligger bag andres. Endelig handler kommunikation og videndeling om at kunne benytte de mange forskellige netværk, der findes på internettet, til at samarbejde med andre.
I skolen bliver der arbejdet med kompetencerne, men børnene leger som regel med de samme kompetence-områder i fritiden. Dit barn søger sikkert information om musik, film eller sportsresultater på nettet. Hun optager sandsynligvis også video med sin mobiltelefon, som hun deler med sine venner og måske med hele verden på fx YouTube. Derfor er det vigtigt, at du som forældre er med til at styrke og understøtte dit barns it-kompetencer.