- Forside
- Nyheds arkiv
- 2012
- Maj 2012
Småbørn som sanseløse pingviner
Klumme af Peter Albæk d. 7. maj 2012.
Man ser det lige for sig: 15 vuggestuebørn i flyverdragter tumler formålsløst rundt mellem hinanden på legepladsen som sanseløse pingviner, mens de ’dovne’ pædagoger varmer sig på de lune kaffekopper og får sig en hyggesludder om, hvor hårdt det nu er med alle de nedskæringer.
Så skarpt blev billedet af småbørns liv i vuggestuerne trukket op i den seneste uge. Hvis ikke man i forvejen havde dårlig samvittighed, fordi lille Tobias græd lidt meget i morgens, at han kom lidt halvsløj i vuggestue i sidste uge, og at man har meldt afbud til forældremødet, skal jeg love for, at man fik det.
De fleste småbørnsforældre spørger med rette, om billedet nu også kan være helt rigtigt. De synes ellers lige, at det gik så godt, og at de fik masser af positive tilbagemeldinger – fra pædagogerne. Realiteten er, at billedet desværre er 100 % sandt - i nogle vuggestuer. Og 100 % forkert - i andre.
Mange småbørnsforældre har oplevet den markante forskel, som der kan være på to institutioner i samme kommune med samme normeringer og med nogenlunde samme type af børnegruppe – men med vidt forskellige pædagoger.
Mine to mindste børn har i de senere år gået i en institution i en Københavnsk vestegnskommune. Her bliver børnene i den grad set, hørt, inddraget og aldrig overladt til sig selv. Pædagogerne er aktive, tænker i relationer og tager ansvar for, at hele børnegruppen fungerer. Her er billedet helt skævt og urimeligt.
Men det startede ikke sådan. Den ene af mine døtre startede i en anden vuggestue, hvor pædagogikken slingrede, ’glasset’ altid var halvtomt, og der var en mildest talt problematisk børnesyn. Her passer billedet i den grad – og tryghed for de små var ikke en selvfølge.
For mig at se er der en helt central forklaring. Det handler om ledelse, og det gør det tit. En synlig, værdibaseret, pædagogisk ledelse med et klart børnesyn, voksenkontakt, planlægning og holdning til, at man naturligvis aldrig bare sidder på sin flade og overlader de små børn til sig selv. Ledelse har i alt for mange år været underprioriteret i vores daginstitutioner. Det har handlet om alt muligt andet. Og i mange institutioner er lederen blot den måske bedste pædagog. Det er ikke nok.
Derfor er det også synd og skam, at Christine Antorinis automatsvar er at stramme kontrollen med daginstitutionerne. Mindre kontrol og større krav til lederudvikling, kompetencer i pædagogisk ledelse og krav til kritisk selvrefleksion er løsningen. Og den blev ellers foræret ministeren på et sølvfad.
Af Peter Albæk, formand for Børns Vilkår