Kunne du bruge artiklen?

Daniel Agger
- ny ambassadør for Børns Vilkår

Alle børn har fortjent en ordentlig opvækst. Det gælder bare om at hjælpe så mange som muligt, og det er derfor, jeg gerne vil hjælpe til.



Hvad motiverer dig til at hjælpe børn og unge?
Når man selv har fået børn, går det op for én, hvor meget det betyder, at de får en god og sund opvækst. Jeg havde en idé om, at jeg godt kunne tænke mig at hjælpe nogle børn, som havde en svær opvækst. Måske nogle som har mistet deres mor eller far. Eller måske begge to. Det var der, jeg startede.

Hvorfor valgte du at kontakte Børns Vilkår?
Børns Vilkår gør rigtig meget for børn og unge i Danmark, og det er jo i princippet det, jeg også gerne vil. Hvis jeg kan gøre en lille ting, en lille forskel, så vil jeg gerne gøre det.

Havde du hørt om BørneTelefonen?
Ja, det havde jeg. BørneTelefonen synes jeg er en fantastisk ting, fordi jeg kender det fra mig selv. En ung knægt på 10, 11, 12, 13 år går sgu ikke til deres forældre eller til deres venner, for at snakke om deres problemer. Men hvis de kan ringe anonymt, så er det måske nemmere. Jeg synes, den der BørneTelefon er en fantastisk ting.

Har du ideer til, hvad du vil igangsætte?
Jeg er ved at arrangere en golfturnering, hvor overskuddet går til Børns Vilkår. Det er populært i England med charities, og der er mange af dem, der er baseret på golf, fordi det er en form for komsammen. Det koncept vil jeg gerne kopiere, hvor man har en hyggelig eftermiddag og så kan slutte dagen af med en middag og nogle auktioner.

Hvad håber du, der kommer ud af samarbejdet?
Jeg ved godt, jeg ikke kan redde hele verden, men jeg håber, jeg kan være med til at skabe opmærksomhed for Børns Vilkårs arbejde. Det er jo ikke alle børn, der ved, at de lige kan ringe til BørneTelefonen, og at der så sidder en person, der gerne vil lytte og hjælpe. At få det budskab ud, det er vigtigt. Det håber jeg i hvert fald, at jeg kan være med til. 

Kort om Agger:

Daniel Munthe Agger er født 12. december 1984 i Hvidovre. Han har været landsholdsspiller siden 2005 og fast mand hos Liverpool FC siden 2006. 



Kommentarer

Din Kommentar

 
  1. Title *

Captcha Image

Skriv koden, vist herover *
* skal udfyldes
 


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk