Haves: konsekvens – Ønskes: inddragelse

Klumme fra 24Timer d. 20. februar 2012

Gennem mange uger har vi fulgt børn og voksne på behandlingshjemmet Schuberts Minde. Det sidste program rullede over skærmen i torsdags. Programmerne efterlader et behov for at drøfte, hvordan vi som samfund ønsker, at anbragte børn og unge behandles. Og hvilken pædagogik de udsættes for.

Stribevis af kritikere har kaldt behandlingen på Schuberts Minde ulovlig og nedværdigende samt fremhævet, at der ikke er dokumentation for, at den slags metoder virker. Samtidig har DR svigtet sit etiske ansvar ved i mange tilfælde at udstille de unge på en måde, som de ikke kan overskue konsekvensen af bagefter.

Men programmerne afslører også et fundamentalt andet problem. I visse pædagogiske kredse er der åbenbart en særpræget forestilling om, at anbragte børn og unge har nærmest diametralt modsatte behov af børn og unge opvokset i velfungerende familier.

Kunne du f.eks. drømme om i ugevis at tage livsnerven – mobiltelefonen – fra din datter på 16 år? Kunne du oveveje at bestemme, hvilken fritidsinteresse din 14-årige søn skal dyrke, og om han skal lave lektier før eller efter aftensmaden. Eller helt styre hvordan han bruger lommepengene. Eller skabe en grotesk konflikt, fordi din teenagedatter ikke har lyst til at tage sommertøj på. Nej vel.

Det er altid svært at finde den rette balance med teenagere. Mine to store piger vil nok bekræfte, at jeg ikke altid ramte rigtigt. Ingen tvivl om, at anbragte børn og unge har nogle vanskeligheder og derfor helt særlige behov for nærværende og konsekvente voksne. Men alle børn og unge – også de anbragte – har en række helt fundamentale behov for at blive hørt, inddraget og i takt med deres alder og modenhed selv træffe beslutninger om deres eget liv.

Det er muligt, at de unge på Schuberts Minde får lært konsekvens på den hårde måde. Det er i sig selv stærkt betænkeligt – og skader nok mere end det gavner. Men endnu mere skræmmende er det næsten, at de primært lærer at gøre det, de voksne forlanger. De lærer ikke at mestre livet, at træffe beslutninger selv, at vælge til og fra. Og de lærer ikke konsekvenser af egne valg, fordi det er svært at reflektere fornuftigt over konsekvenser af noget, som andre har valgt for dem?

Derfor bør vi som samfund sætte en klar fællesnævner for pædagogikken på institutionerne, hvor inddragelse og stor grad af selvbestemmelse bør være et grundvilkår for alle børn og unge, uanset den øvrige pædagogiske praksis. Måske har Schuberts Minde i det mindste lært os det.

Af Peter Albæk - formand for Børns Vilkår

Kommentarer

Konsekvens Vs Sanktion - lad os nu kalde tingene ved rette navn!!!

Skal vi ikke snart blive enige om at kalde ting hvad de er og ikke hvad vi synes lyder mest "slugbart"? uden at kende andet end mediernes fremstilling af Schübertsminde - så er det da ihvertfald ikke konsekvenspædagogik de udøver der. Det er adfærdsregulerende pædagogik, sanktionspædagogik, straf/belønningspædagogik - men på ingen måder konsekvenspædagogik. Em postkasse skifter ikke farve fordi vi kalder den "Blå". Konsekvens skal jo ses som årsag/virkning. Og det de kalder "konsekvenser" er skjulte sanktioner. Et eksempel er: når små børn skal lære at børste tænder så kan vi vælge at lære dem vigtigheden af at børste tænder. Vi kan lære dem at hvis ikke de børster tænder så går tænderne i stykker/får huller eller kommer til at gøre ondt. Vi gør dem det altså begribeligt - omend på deres forståelsesniveau - at man skal børste tænder og at det kan have konsekvenser hvis ikke man gør det. Hvis vi lærer børn, at hvis ikke de børster tænder så får de ingen godnathistorie - så er der tale om at lære barnet, at gør de ikke som vi siger, så laver vi en sanktion for at få dem til det. Der er ingen logisk årsag/virkning-sammenhæng mellem tandbørstning og godnathistorier. Det er noget vi voksne finder på. Altså en sanktion. Vi kan også skræmme dem med Karius og Baktus, eller nedgøre dem og fortælle dem at de er ulækre hvis ikke de gør. Det kaldes vist blot "management by fear" og brugtes i sin grundform som nazistisk propaganda for at få folket til at frygte og dermed makke ret. Så når jeg ser udsendelsen så ved jeg godt hvad jeg mener er "konsekvens" og hvad der er "sanktion"... Og jeg er stor tilhænger af konsekvenspædagogik... men ikke de "snydeversioner" mange insititutioner fra børnehaver til opholdssteder dækker sig ind under ved at kalde "postkassen blå". Virker sanktionspædagogik ikke? Jo i den grad, det virker klart også at stikke sine børn en flad hvis man vil have dem til at sidde stille ved aftenbordet.... Men det gør det jo ikke rigtigt vel?

16-04-2012

man skal ikke have ansvar for ting man ikke er klar til at tage ansvar for...

Jeg synes de børn har brug for at lære, hvordan de skaber sig et godt liv og har brug for støtte, opdragelse og omsorg, hvilket de får fra pædagogerne. Jeg synes de inddrager børnene på en god måde og i øvrigt skal forældrene og i dette tilfælde pædagogerne tage ansvar fra børn der ikke magter det og ikke passer på sig selv. Når de er klar skal de sættes fri lidt efter lidt :)

19-03-2012

Menneskesyn

Det er et spørgsmål om menneskesyn. Jeg kan ikke begribe at børn behandles på anden måde end voksne. Hvad ville retsvæsnet sige, hvis vi gjorde de samme ting overfor voksne. Hvorfor er børnenes grænser grænseløse. Hvor er ideen om at ondt skal bekæmpes med mere ondt kommet fra? Med afsæt i neuropædagogik ved vi, at et vredesudbrud, et angstanfald og anden følelses reaktion giver 90 minutters reaktion fra det autonomenervesytem: Sved, hjertebanken, varme mm. I den periode skal man ikke optrappe men opløse. Således at tankerne ikke fastholder den autonome/vredes/angst reaktion. Indenfor de 90 sekunder skal mennesket ikke møde yderligere krav. Jeg så voksner optrappe situationen ved at stresse den unge, trænge dem op i en situation de ikke kunne løse. Jeg er nødt til at sige, - det ikke er ment som en devaluering af de ansatte, at det ville være grænseoverskridende for mig, at blive presset fysisk og hold fast fysisk af meget overvægtige kroppe. Store mennesker som tydligvis er madmisbrugere, som vil sætte standarder for andre. Som ikke selv er i stand til at tage med på løbeturene, og disiplinere sig selv. Der er mange spørgsmål som melder sig om langtidsvirkningerne af anvendte metoder: Hvad sker der når disse unge bliver forældre, vil de anvende samme metoder til deres børn? Må man anvende hypnose, til børn under 18 år? Hvor mange børn på 6 år tørrer paneler og klædeskabe af indeni? Er det magten for magtens skyld? Flot arbejde med FÅ beskeder og efterflg. evaluering for mennesker med ADHD, men hvornår går det over at blive magtadfærd fra de voksne? Voksne behøver ikke skælde børnene ud, bruger vold. Vi skal perspetiverer og afgrænse. Hvilke signaler de sender, hvis de tager valg af tøj/går på taget i skolen/ er tilstede når andre går over grænser. Perspetiverer til sociale kodeks og straffeloven. Hjælpe med at tviste ønsker og lyst til noget der passer til deres kognition og ansvarskapacitet. Små få, overskuelige og konkrete valg kan voksne give børn.

05-03-2012

Er konsekvenspædagogik = ansvarlig, ressourcefokuserende pædagogik?

Jeg synes, det er rystende, at formanden for Børns Vilkår er af den opfattelse, at omsorgssvigtede børn skulle have haft mulighed for at udvikle en så realistisk og stabil selv- og omverdensforståelse, at selvbestemmelse kan være et nøgleord i den pædagogiske praksis. På Schuberts Minde møder børnene / de unge (endelig, og for nogen måske desværre for sent) voksne, der tør tage det fulde ansvar for deres individuelle og sociale trivsel. Indtil de kommer der, har de sandsynligvis skulle træffe alt for mange beslutninger selv. Efter klippet, hvor Sara blev fastholdt, fortalte hun, at hun var blevewt hjulpet af de voksne, for hun kan ikke selv stoppe det. Voksne der tør hjælpe, når barnets adfærd bliver deskruktiv, er vel et bedre alternativ, end at barnet selv skal finde ud det. Mange børn bliver i alt for mange situationer overladt til at bestemme over sig selv, fordi voksne er bange for at bestemme og tage ansvar. Ved at bestemme noget, risikerer vi at blive bedømt på, om det er rigtigt eller forkert. Derfor er det nemmere at lade være, og så lade børnene / unge gøre det selv. Det interessante er ikke, hvordan beboerne på Schuberts Minde udvikler sig det næste år, men om de på lang sigt rustes til at leve et for dem værdifuldt og indholdsrigt voksenliv, hvor de er stærke, ansvarlige indvider i et familie- og samfundsfællesskab. Hvis mine børn bruger deres mobil/pc til at vedligeholde kontakt til et miljø, der er skadeligt for dem på lang sigt, JA, så vil jeg inddrage denne "livsnerve" og tilbyde dem andre "livsnerver". Hvis mine børn vil lave lektier på et tidspunkt, hvor de er trætte, sultne eller andet der forstyrrer deres mulighed for indlæring, JA, så vil jeg bestemme et andet fast tidspunkt for lektielæsning, så de ikke fratages muligheden for at udvikle deres potentiale mest muligt. Den slags regeler vil børn naturligvis gøre oprør imod, og det udvikle dem til stærke individer. Så voksne skal turde lave regler, struktur og tage ansvar.

20-02-2012

Tanker

Da jeg så programmerne, kunne jeg ikke lade være med at se på de voksne der skulle være det gode eksempel. Flere af dem var svært overvægtige - er det et godt eksempel? Forstanderen fremtonede både med farvet og affarvet hår, er det bedre/sundere end øreringe?

20-02-2012

Mine tanker

Godt skrevet Peter. Jeg kunne ikke ha sagt det bedre selv. Det er netop de tanker jeg har haft omkring "konsekvens pædagogik" Jeg hader konsekvenspædagogik. Jeg forstår ikke hvorfor de ikke istedet for bruger "Marthe Meo" metoden, den består i at man altid bruger det positive og fremhæver alt det positive der er, det negative blir smidt væk, for det kan man ikke bruge til noget alligevel. Og det øger selvtilliden hos den unge, og øger lysten til at opføre sig pænt, og til at leve et liv der gir mening. Ja schubertsminde er jo ikke det eneste sted den slags foregår, der er også Ryttergården i Dronninglund, og Semaiskolen i Brønderslev nordjylland, og Kernehuset/koglen/kithuset osv... som er en institution bestående af mange afdelinger/huse, dem der har været i søgelyset før. Ja der er rigtig mange, og mange af dem hører man aldrig om, da de unge er så underkuet at de tror det er normalt at frygte verden udenfor. MVH Helle Hansen 9490 Pandrup

20-02-2012

Fantastiske Schuberts Minde

Kunne ikke være mere uenig! Schuberts Minde er efter min mening et helt fantastisk sted, som burde være et forbillede på lige præcis den pædagogik, der skal praktiseres mange flere steder i landet!! Jeg mener på ingen måde, at så svigtet børn kan klare din forventning om selvbestemmelse. Alle de ting du nævner, de ikke lære, er nøjagtigt det de lære!

20-02-2012

Enig

Jeg tænkte over det samme, da jeg første gang så programmet, da det blev sendt for to år siden, tror jeg. Det er en meget snæver forståelse af hvad det vil sige at være normal/det der accepteres som normalt i samfundet og hos Schuberts Minde, som de voksne lærer børnene og de unge på stedet. Tolerance, rummelighed og respekt for forskellighed, mener jeg, må være det vigtigste de voksne viser disse børn/unge, så de ikke føler sig mere forkerte end de sikkert gør i forvejen. Selvfølgelig skal børnene ikke gå i 'voksentøj', men at drenge ikke må have øreringe i eller i den dur, mener jeg, er dumt og bliver mere afretning/tilpasning end det bliver - som artiklen også giver udtryk for - opdragelse til selvstændige unge mennesker. De inddrages netop for lidt og opdrages med et meget snævert ikke-tolerant menneskesyn, der kun kan efterlade børnene/de unge med en opfattelse af at de selv er forkerte og at de må ændre sig for at blive accepteret. Det tror jeg omend først på sigt, kan give anledning til lav selvfølelse og eksklusion i samfundet, som Schuberts Minde jo netop ønkser at mindske.

20-02-2012

Min synsvinkel

Jeg må give dig ret i de fleste ting og det er godt velovervejet. Men jeg må dernæst sige, at jeg synes, at det er fair, at de har overvejet at bestemme, at en dreng på 14 år skal have en fritidsinteresse. De forlangte fx. at Camilla skulle have en fritidsinteresse, hvor de så gik på kompromis og hun valgte at få et arbejde i stedet. Det har jo gavnet hende helt vildt! Og hun havde højst sandsynligt ikke valgt at få et job, hvis de ikke havde presset på. Jeg synes også, at det er helt i orden, at de bestemmer, om de skal lave lektier før eller efter aftensmaden. Jeg mener, at de har brug for et skema og en rytmisk hverdag, så de nogenlunde ved, hvordan dagen kommer til at se ud. Børnene fra Schuberts Minde har jo BRUG for, at de voksne bestemmer i den grad, som de gør over dem. De har jo ikke været vant til grænser og regler derhjemme. Jeg ser dog skævt til, at de vælger at fastholde de unge, hvis de bliver vrede. Dette synes jeg ikke er nødvendigt! Hvis vi ser på Sara, så er hun jo vokset op i et hjem, hvor faderen slog hende, holdte hende fast osv. Når de voksne begynder at holde hende fast, når hun bliver vred, så gennemlever hun jo nøjagtigt det samme, som hun gjorde med sin fader. (Pige, 16 år)

20-02-2012

Show 1 - 9 of 9

Første 1 Næste