Seksuelle overgreb - igen, igen og igen

Klumme fra 24Timer d. 23. januar 2012

Hele Danmark har de sidste par uger fulgt flere grufulde sager om seksuelle overgreb mod børn og unge. Hvordan kan overgrebene fortsætte i årevis, selv om lærere har sendt stribevis af underretninger, kommunerne lavet adskillige undersøgelser og ført samtaler med børnene.

Det virker nærmest forrykt, at overgrebene fortsætter, selv om der er spot på familien. Det er en falliterklæring, at vi ikke evner at beskytte børnene, når vi som lærere, pædagoger og borgere egentlig har gjort, hvad vi skal.

Der er mange bud på løsninger – børnehuse, statslige eksperter, flere ressourcer til kommunerne, og senest at børn skal dokumentere overgrebene med deres telefon. Sympatiske og gode forslag – men desværre også helt utilstrækkelige.

Det helt grundlæggende problem er, at så længe vi blot har en mistanke og intet er bevist, har forældrene den fulde ejendomsret til børnene. Og læren fra langt de fleste sager om overgreb er, at børnene først fortæller om det, når de ikke længere bor hjemme, når de er i ’sikker’ afstand og har en tryghed for, at de ikke dagen efter lægger krop til nye overgreb.

Derfor vil mobiloptagelser nok kunne løfte bevisbyrden, men hvorfor skulle børn sender billeder af overgreb, når de end ikke magter at fortælle om det. Hvorfor skulle børnehuse få børn til at åbne op, hvis de få timer efter er tilbage i hjemmet. Og hvad hjælper flere ressourcer eller statslige eksperter så.

Den gordiske knude er, at udsagn fra børnene er altafgørende som bevis, men at børn sjældent fortæller noget, når de lever midt i overgrebene. Derfor skal vi have modet til at fjerne børn og unge hjemmefra, straks mistanken om seksuelle overgreb eller fysisk mishandling rejses. Børn skal have ro, sikkerhed og tryghed fra de potentielle overgreb, mens mistanken undersøges.

Det kræver, at kommunerne får bedre mulighed for at fjerne børn hjemmefra – alene på grund af mistanken. Der skal i dag meget tungtvejende grunde til. Og det kræver, at du og jeg som borgere respekterer, at samfundet kan sætte den private ejendomsret til børnene ’på standby’, også når det efterfølgende viser sig, at der ikke var grund til mistanken.

Hvis vi skal gribe tidligere ind og hjælpe flere børn, er det desværre en uundgåelig omkostning. Er du parat til at betale den – er vi som samfund. Når vi råber på mere konsekvent politisk indgriben, må vi hver især besvare det spørgsmål samtidig – tør vi?

Af Peter Albæk - formand for Børns Vilkår

Kommentarer

det er rigtigt at der skal gøres noget - men

Det er frygteligt alle de ting man læser og hører om hele tiden, ingen tvivl om det, MEN når det er sagt, så synes jeg at hvis et par er blevet "renset" for enhver form for mistanke om alle former for overgreb fra kommunen selv, hospitaler, psykologer, læger, skoler, SFO'er pædagoger, ja alle som har med børnene at gøre, så burde kommunen også lade dem være i fred, og ikke føre heksejagt på familien. når ALLE tegn viser at børnene er glad, trives og har tillid og fungerer godt, altså er som deres jævnaldrene. så skulle kommunerne back off! Men det gør de ikke!

08-02-2012

Savner en grundlæggende debat om straf og behandling

Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at beskytte børnene, og kommunerne skal have de bedste redskaber, hvor det aldrig må handle om penge. Men det her kan jo blive ved og ved. Lad os nu få "slået hul på bylden" og få en offentlig defition af, hvad det vil sige at være pædofil, og en debat om hvordan vi skal håndtere dem. Det er jo syge mennesker, der oftest selv har været udsat for overgreb som børn. De bliver ikke mindre pædofile af at komme i fængsel. Og så snart de er ude, kan de fortsætte med at forgribe sig på børn. Det er ikke i orden, og vi må gøre op med os selv, hvis tarv vi vil varetage. Hvis du er psykisk syg, kan du blive spærret inde, hvis du er til fare for dig selv eller andre, men det gælder åbenbart ikke pædofile, der skal afsone i x antal måneder, og så er de ude igen. Charlotte

24-01-2012

Christina

Der skal gøres noget for de børn og unge, og det skal gøres så snart der bliver observeret noget. Men problemerne ligger jo også i at den udsatte familie jo "stikker af" så snart kommunerne begynder at blive nysgerrige, hvis nu der kunne laves et eller andet system, f.eks. i vores sygesikringskort, hvor der bliver skrevet ind fra kommunen, at der er lige et sagsnr. eller sådan noget som skal tjekkes, når man møder ind ved den nye kommune.

23-01-2012

Nogen må tage ansvaret

Vi skal bive meget bedre til at hjælpe disse børn,manfår desværre en grim mistanke om at det i disse grove tilfælde handler mere om penge end barnets tarv.Det virker som om man bare har betalt flytning til andre kommuner og så på den måde klaret problemet.især i de tilfælde hvor der er mange børn i familien,Nogen må tale barnets sag og sørge for at de som har svigtet disse børn drages til ansvar

23-01-2012

Godt sagt, Susanne

Så enig, Susanne

23-01-2012

Lyt til dem som har erfaringerne!

Det er grufuldt hvad der hænder disse børn og unge, derfor skal vi blive meget bedre til at hjælpe dem! At tvangsfjerne børn alene på mistanken er et voldsomt indgreb i familien. Der er en grund til at der ikke tvangsfjernes så mange børn/unge idag, vi har været der og det var ikke vejen frem i disse spare tider! Istedet skal vi lytte til de børn/unge der tidligere er blevet misbrugt og drage nytte af deres erfaringer. Deres viden er guld værd, lyt til dem og lav så derefter en handleplan! Det er stor mangel på empati fra de voksne, som forventer at et barn eller ungt menneske som bliver seksueltmisbrugt selv skal dokumentere "begivenheden" - havde de hovedet under armen da de udtalte sig højt om et så følsomt emne? Susanne

23-01-2012

Show 1 - 6 of 6

Første 1 Næste