Rettigheder er også for børn

Klumme fra 24Timer d. 21. februar 2011


Alvorligt syge børn uden den specialundervisning, de har krav på, unge tvunget til at skifte skole, børn og unge udsat for mobning, uden at skolen griber ind, unge der er utilfredse med den institution, de er anbragt på, unge der fængsles sammen med voksne, børn og unge der ikke lyttes til, når de fortæller socialforvaltningen om overgreb i hjemmet. Forsæt selv rækken.

Tusindvis af børn og unge har i dag ikke reel adgang til at klage over de beslutninger, som voksne træffer eller forsømmer at træffe på deres vegne. Vi er alvorligt bagud med børn og unges rettigheder i Danmark. Og derfor er det på høje tid at etablere en børneombudsmand, som foreslået af SF og Socialdemokraterne.

Forslaget om en børneombudsmand har fået nyt liv, efter at regeringen netop har stået skoleret for FN’s børnekomité og igen fået massiv kritik, fordi det går den forkerte vej med børns rettigheder. Sænkelse af den kriminelle lavalder, varetægtsfængsling af børn i isolation i ugevis, urimelig forskelsbehandling af børn på asylcentre er blot nogle af elementerne.

Et helt centralt element i kritikken er, at børn og unges klageadgang er yderst begrænset, fordi der mangler en børneombudsmand, der har særligt fokus på deres rettigheder. På det punkt har vi ikke kun svært ved at måle os med Sverige og Norge. I stribevis af europæiske lande har børn og unge deres egen ombudsmand.

Behovet for en børneombudsmand er så indlysende, at det er svært at forstå modstanden. Regeringen hævder, at børn og unge i dag har masser af muligheder for at klage til Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand. Det er principielt rigtigt, men de to instanser kommunikerer slet ikke til børn og unge. Prøv bare at se på deres hjemmesider.

Konsekvensen er, at børn og unge i dag har rettigheder, som de ikke kan gøre brug af, fordi der ikke er en reel klageadgang for dem. Folketingets Ombudsmand har typisk en håndfuld sager om børn og unge om året, ofte rejst af deres forældre. Samtidig trænger børn og unges rettigheder, ikke mindst på skoleområdet, til et alvorligt eftersyn. Det er der ingen andre, der tager sig af.

I debatten har det også været fremme, at et børneombud vil devaluere ombudsmandsbegrebet, og at Folketingets Ombudsmand vil være modstander af det. Det er pseudoargumenter. Jeg tror helt ærligt, at de børn og unge, der har brug for hjælp, er ret ligeglade med teori og fine fornemmelser. De vil have hjælp, og det får de ikke i dag. Der er ingen argumenter mod en børneombudsmand.

Af Peter Albæk - formand for Børns Vilkår

Kommentarer

OVERGREB

Det er jo i virkeligheden også det der er så betændt ved forældreansvarsloven - dog undrer jeg mig over, at "børns vilkår" ikke er mere tydelige i denne debat, hvor mange børn klemmes og fastholdes i overgreb!! Det er da tragisk!

19-02-2012

Unævnelige overgreb

Nej jeg synes også snart det er uhørt og uhyggeligt, at Danmark sådan overhører børns nødskrig! Anbragte børn på døgninstitutioner får ALDRIG på denne måde en stemme! Det er helt anderledes i f. eks. Sverige, hvor deres børneombudsmand har afdækket adskillige overgreb og alvorlige svigt overfor børn, der ikke selv har VALGT at henslæbe deres barndom på skiftende døgninstitutioner, hvor der begås det ene og andet imod dem af både deres såkaldte omsorgspersoner, og af de andre måske ældre børn! Det er og forbliver stadigvæk et "lukket land", hvor ikke engang forfatter Torben Lange kunne skaffe sig adgang til ret mange børn, da han forsøgte at interwieve institutionsanbragte børn. Men de der fik mæle talte ud om bl. a. sexovergreb, som vor regering ikke gjore noget ved - hverken dengang eller nu! Bogens titel: "Dumme Svin", blev foreslået af de adspurgte børn.

01-03-2011
Show 1 - 2 of 2

Din Kommentar

 
  1. Title *

Captcha Image

Skriv koden, vist herover *
* skal udfyldes
 
Peter Albæks klumme 
Læs Peter Albæks
klumme:

14/7 2012
10 minutter - klar, parat, spis

7/5 2012
Småbørn som sanseløse pingviner

30/4 2012
Du har et ansvar, når børn mistrives

16/4-2012
Hold op hvor er vi rummelige...

19/3-2012
Når Tobias flytter rundt

5/3-2012
Har du kontrol med dit barn i dag?

20/2-2012
Haves: konsekvens - ønskes: inddragelse

6/2-2012
Tvivlen kommer børnene til gode

23/1 2012
Seksuelle overgreb - igen, igen og igen

9/1 2012
Private skoler - nu med socialt ansvar

12/12 2011
Som forældre vi dele

28/11 2011
Nissen sidder i klasselokalet

14/11 2011
Børn og unge i ny forklædning

31/10 2011
Barsel – ligestilling eller børnefokus?

17/10 2011:
Overladt til tilfældigheder - når forældre skilles

19/9 2011
Det kan betale sig at satse på børnene

5/9 2011
Barnets parti - vi mangler svar i valgkampen

22/8 2011
Hippiepædagogik eller kinesisk tigermom?

8/8 2011
Skolestart med fokus på trivsel

11/7 2011
Sommerferie med tvang

27/6 2011
Blind tro på straf og hård kurs

30/5 2011
Vi har alle et ansvar for børn der mistrives

16/5 2011
Skoler halter efter børns brug af medier

2/5 2011
Hvorfor inddrager vi ikke børnene?

4/4 2011
Thailand - Danmark tur/retur

21/3 2011
Krig og naturkatastrofer i børnehøjde

7/3 2011:
Børn som de er flest - hvis de får lov

21/2 2011:
Rettigheder er også for børn

7/2 2011:
Mobbede børn betaler den højeste pris

24/1 2011:
Gør arbejdet med trivsel obligatorisk

10/1 2011:
Det svære liv i en sportstaske

27/12 2010:
Øget børnefattigdom i fattigdommens år

13/12 2010:
Offentligt omsorgssvigt af børn og unge

29/11 2010:
Point på forældreskab

15/11 2010:
Ude godt, men hjemme bedst - især for teenagere

1/11 2010:
190 dage med sportstasken pakket

4/10 2010:
Hvor blev forebyggelsen egentlig af?

20/9 2010:
Rettigheder for børn og togpassagerer

6/9 2010:
Hvornår har du sidst talt med din teenager?

28/8 2010: 
Opbevaring på ugebasis

9/8 2010:
Forældre med sommerfugle i maven.
ForældreTelefonen


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk