Offentligt omsorgssvigt af børn og unge

Klumme fra 24Timer d. 13. december 2010

Over 5 pct. af en børneårgang mishandles fysisk af deres forældre eller stedforældre. Det er en i hver børnehavegruppe eller skoleklasse og omkring 40.000 børn i alderen 0-12 år. Og mere end hvert femte barn oplever psykologisk mishandling, hvor forældre ydmyger eller nedværdiger dem.



Tallene fremgår af en ny undersøgelse, der kortlægger omfanget af mishandling af børn og unge i danske hjem. Det viser, at mange forældre ikke evner forældrerollen eller selv har så massive problemer med misbrug, psykisk sygdom mv., at går ud over børnene.

Mishandlingen skader børn og unge for livet. 25-årige, der har været udsat for mishandling i barndommen, har fem gange større risiko for posttraumatiske stressreaktioner og seks gange større risiko for at have selvmordstanker end deres jævnaldrende.

Tallene skræmmer. Men det allermest skræmmende er, at meget få børn, der vokser op med mishandling, får hjælp og støtte i løbet af deres opvækst. Det gælder under hver femte af de børn, der udsættes for fysisk mishandling. Og kun hver tredje af de børn, som får en mishandlingsdiagnose, får bagefter personlig støtte. Enten fordi lægerne ikke underretter, eller fordi de sociale myndigheder ikke griber ind.

Tusindvis af børn og unge lever således i dag med fysisk eller psykologisk mishandling, uden at andre voksne griber ind. Det er et offentligt omsorgssvigt af gigantiske dimensioner.

Vi har alle som familiemedlemmer, bekendte og naboer et ansvar for at underrette de sociale myndigheder om børn og unge, vi er bekymrede for. Mange tror, at de skal være sikre på mishandling eller omsorgssvigt for at underrette. Men vi skal reagere, hvis blot vi er bekymrede – hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og læger har imidlertid et særligt ansvar, som de slet ikke lever op til. Der er desværre alt for stor berøringsangst og alt for lidt viden om adfærd og signaler hos mishandlede børn. Det kan vi kun rette op på med mere viden, bedre uddannelse og efteruddannelse samt en klar og tydelig ledelse, der tager de her alvorlige problemer seriøst.

Jeg siger ikke, det er let. Det er svært at vide, hvornår man skal handle. Det er svært at læse børns signaler, og det er svært at konfrontere forældre, der måske mishandler deres børn. Men vi har ikke noget alternativ. Slet ikke, når hospitalet sort på hvidt konstaterer, at der er tale om mishandling. Her er det skandaløst ikke at gribe ind. Vi skal gøre det markant bedre.

Af Peter Albæk - formand for Børns Vilkår

Kommentarer

Din Kommentar

 
  1. Title *

Captcha Image

Skriv koden, vist herover *
* skal udfyldes
 
Peter Albæks klumme 
Læs Peter Albæks
klumme:

14/7 2012
10 minutter - klar, parat, spis

7/5 2012
Småbørn som sanseløse pingviner

30/4 2012
Du har et ansvar, når børn mistrives

16/4-2012
Hold op hvor er vi rummelige...

19/3-2012
Når Tobias flytter rundt

5/3-2012
Har du kontrol med dit barn i dag?

20/2-2012
Haves: konsekvens - ønskes: inddragelse

6/2-2012
Tvivlen kommer børnene til gode

23/1 2012
Seksuelle overgreb - igen, igen og igen

9/1 2012
Private skoler - nu med socialt ansvar

12/12 2011
Som forældre vi dele

28/11 2011
Nissen sidder i klasselokalet

14/11 2011
Børn og unge i ny forklædning

31/10 2011
Barsel – ligestilling eller børnefokus?

17/10 2011:
Overladt til tilfældigheder - når forældre skilles

19/9 2011
Det kan betale sig at satse på børnene

5/9 2011
Barnets parti - vi mangler svar i valgkampen

22/8 2011
Hippiepædagogik eller kinesisk tigermom?

8/8 2011
Skolestart med fokus på trivsel

11/7 2011
Sommerferie med tvang

27/6 2011
Blind tro på straf og hård kurs

30/5 2011
Vi har alle et ansvar for børn der mistrives

16/5 2011
Skoler halter efter børns brug af medier

2/5 2011
Hvorfor inddrager vi ikke børnene?

4/4 2011
Thailand - Danmark tur/retur

21/3 2011
Krig og naturkatastrofer i børnehøjde

7/3 2011:
Børn som de er flest - hvis de får lov

21/2 2011:
Rettigheder er også for børn

7/2 2011:
Mobbede børn betaler den højeste pris

24/1 2011:
Gør arbejdet med trivsel obligatorisk

10/1 2011:
Det svære liv i en sportstaske

27/12 2010:
Øget børnefattigdom i fattigdommens år

13/12 2010:
Offentligt omsorgssvigt af børn og unge

29/11 2010:
Point på forældreskab

15/11 2010:
Ude godt, men hjemme bedst - især for teenagere

1/11 2010:
190 dage med sportstasken pakket

4/10 2010:
Hvor blev forebyggelsen egentlig af?

20/9 2010:
Rettigheder for børn og togpassagerer

6/9 2010:
Hvornår har du sidst talt med din teenager?

28/8 2010: 
Opbevaring på ugebasis

9/8 2010:
Forældre med sommerfugle i maven.

Din støtte gør en forskel

Børns Vilkår har i mere end 30 år arbejdet for alle børn i Danmark. Hjælp os med at hjælpe


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk