Point på forældreskab

Klumme fra 24Timer d. 29. november 2010

Henrik er uddannet jurist og arbejder i den private sektor. Han har en kone og en lille datter. Henrik er ærkedansk og det, som de fleste vil kalde en mønsterborger, der bidrager aktivt til det danske samfund. Hans datter er naturligvis dansk statsborger, men hans kone er udlænding.

Her opstår problemet, for ifølge de to pointsystemer for familiesammenføring, som begge politiske fløje i Folketinget har fremlagt, skal Henriks kone søge familiesammenføring. Og her er det en række formelle uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige og sproglige krav, der afgør, om hun kan komme til landet. Hvis hun er lidt uheldig, kan hun ikke. Og det at være forælder til en lille datter giver slet ingen point.

Vi har i Danmark en forældreansvarslov, der beskriver de grundlæggende krav til forældre, bl.a. at de skal drage omsorg for barnet og træffe afgørelse om barnets personlige forhold. Hvordan kan det lade sig gøre, hvis mor eller far ikke får lov til at være her i landet? Hvordan kan vi som samfund tillade os at se helt bort fra det at være forældre som et grundlæggende element i det at komme til landet og være sammen med den ægtefælle, man elsker, og være sammen med og opdrage det barn, man har fælles.

Begge politiske fløje har forsøgt at overbevise danskerne om, at præcis deres version af et nyt pointsystem er det bedste til at sikre integration og indvandring af personer, der aktivt kan bidrage til det danske samfund. Men begge forslag overser fuldstændig, hvor værdifuldt det er for børn at vokse op med begge forældre.

De nye pointsystemer modvirker derved både ånden og indholdet i Forældreansvarsloven, og de er samtidig et klokkeklart brud med Børnekonventionen, som Danmark underskrev i 1991. Her hedder det bl.a., at landene skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje. Det kan ikke være i nogens interesse, at Henriks kone skal blive i udlandet.

Et er at overtræde Børnekonventionen og Forældreansvarsloven. Noget andet er, at det er umenneskeligt at indføre regler, der adskiller børn fra deres forældre, hvis ikke det er af hensyn til barnet. Det understreger, at vi har behov for en slags ‘børnetjek’, når vi stiller nye politiske forslag og laver ny lovgivning. Det vil sige et grundlæggende krav, om at alle nye regler skal vurderes i forhold til konsekvenser for barnets rettigheder.

Sådan har det i årevis være med miljøområdet. Men hensynet til børnene burde veje mindst lige så tungt. Her er der brug for nytænkning – ikke nye pointsystemer

Af Peter Albæk - formand for Børns Vilkår

Kommentarer

Tak for en god artikel!

Tak for det oplysende aspekt af et (point) system der ser på indvandre som en vare der skal købes ind, fordi det gavner øjeblikkeligt vores samfund økonomisk eller afvises, fordi det gør det umiddelbart ikke. Vi er ikke kun selvstændige mennesker, vi er også relationer. Det at tage imod eller afvise, har effekt på flere end bare vedkommende. Har vi virkelig brug for endnu en magt der gør det nemmere for forældrene at skulle deles i to pakker og tvinde barnet til at vælge én eller blive valgt? Der er nemlig mange områder, hvor man allerede glemmer at mangfoldighed i at have to forældre er en ressource. Der er nok ingen grund for at lade flere børn vokse uden den omsorg de kan få fra begge sider. Håber Børns Vilkår vil tale højt i debatten. En far

15-12-2010

Show 1 - 1 of 1

Første 1 Næste