Mere usikkerhed for uledsagede flygtningebørn

Regeringen vil sende uledsagede flygtningebørn tilbage til hjemlandet, når de fylder 18. Det udsætter børn og unge for et liv i uvished, der truer deres udvikling, mener Børns Vilkår.


Uledsagede mindreårige flygtninge er en meget sårbar gruppe, der har brug for stabilitet, tryghed og forudsigelighed. Et nyt lovforslag truer børnene med at blive sendt tilbage til deres hjemland, når de bliver myndige. Børns Vilkår mener, det krænker børnenes rettigheder.
 
"Det er fundamentalt i strid med børnekonventionen og risikerer at placere uledsagede mindreårige på et konstant venteophold, der medfører en ekstrem usikkerhed, som børn ikke kan trives under," siger formand for Børns Vilkår Peter Albæk til Information i dag.
 
Lovforslaget vil begrænse antallet af udledsagede flygtningebørn, der kommer til Danmark, og regeringen håber, forslaget vil have en "præventiv signalværdi" over for andre børn og unge, der flygter til Danmark. Den måde at lovgive på bekymrer Peter Albæk:

"Man har en udokumenteret formodning om, at der svindles, og derfor vil man sende et præventivt signal, men nu placerer man ansvaret hos børnene, der kommer til at betale prisen," siger han til Information.

Læs artiklen ’Minister vil tilbagesende asylbørn, når de fylder 18’ fra Information 28. september 2010

Læs Børns Vilkårs høringssvar til lovforslaget

Kommentarer

utrolig.

Det er virkelig langt ude.. det er børn der er tale om... vi burde stå med åbne arme og omfavne dem.

12-04-2011
Show 1 - 1 of 1

Din Kommentar

 
  1. Title *

Captcha Image

Skriv koden, vist herover *
* skal udfyldes
 


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk