star votes

Hvornår har du sidst talt med din teenager?

Hver femte gymnasieelev har på et tidspunkt skadet sig selv bevidst ved enten at skære i sig selv, slå sig selv, brænde sig selv eller kradse sig selv. Det viser en ny undersøgelse blandt 3.000 unge. Hver femte svarer til 12.000 i en gennemsnitlig ungdomsårgang og et sted mellem 60-80.000 i hele ungdomsgruppen. Det er et skræmmende stort tal.

Tænk over det næste gang din teenagedatter sidder sammen med fire veninder på værelset. En af dem vil ifølge statistikken have gjort det eller gør det. Måske er det din datter?

Selvskadende adfærd er et langt mere udbredt fænomen, end de fleste hidtil har troet – og ikke bare et fænomen blandt unge med en belastet opvækst med misbrug, vold og familiekonflikter. Og hvor løsningen er en social indsats. Det er i lige så høj grad unge fra familier med god økonomi, uddannelse og masser af ressourcer og overskud i hverdagen. Hvad gør vi så?

De fleste forældre føler sig magtesløse og uforstående over for selvskadende adfærd. Hvorfor gør de det, hvad opnår de ved det? Hvorfor reagerer piger og drenge med en ellers solid opvækst på den her måde? Er det et modefænomen?

Det findes der ikke entydige svar på. Men vi lever i et samfund, der stiller markant større krav til de unges selvstændighed, kompetencer og evne til at træffe de rigtige beslutninger og styre deres eget liv. På nogle områder har vi som forældre, skoler og institutioner nok haft for travlt med at ansvarliggøre de unge for tidligt uden at give dem de redskaber, der skal til for at håndtere livet, når noget ikke lykkedes eller går galt. At skade sig selv kan være en lindring af smerten.

Det er afgørende, at vi som forældre forstår, at selvskade er et symptom på, at den unge ikke trives. Det samme gælder spiseforstyrrelser, selvmordstanker og lav selvværd. Sidste år rådgav vi på BørneTelefonen 400 unge med selvskadende adfærd. Men vi rådgav også 650 med selvmordstanker, 300 med spiseforstyrrelser og 350 med lavt selvværd.

Derfor må vi i høj grad fokusere på de unges trivsel og evt. mistrivsel. Vi skal først og fremmet tolke deres signaler – hvordan trives mit barn i hverdagen. Og vi skal for alt i verden undgå at fordømme deres adfærd – den er alene et udtryk for, hvordan de har det. Endelig skal vi støtte dem i at udvikle deres selvværd og hjælpe dem med at håndtere livet, når det er svært. Det er muligt, at de er eksperter på deres eget liv, men vi har som forældre lang erfaring i at håndtere livet – også når det er svært, og når tingene ikke lykkes. Det skal vi blive bedre til at give videre.

Af Peter Albæk - formand for Børns Vilkår