Kongevejens skole samler ind

640 elever fra Kongevejens Skole i Virum samlede 25.000 kr. ind til Børns Vilkårs arbejde

 

Onsdag den 14. april 2010 var alle børn på Kongevejens skole med til at lave mad, producere kunsthåndværk, lave boder, musik m.m. Børns Vilkår holdt to oplæg for mere en 250 elever omkring Børns Vilkårs arbejde, BørneTelefonen og med fokus på mobning. Her blev børnene bl.a. præsenteret for et mobbedilemma, hvor eleverne diskuterede, hvilken løsning, der ville være den bedste.

Dagen sluttede med en stor fest, hvor børnenes forældre var inviteret og gik rundt mellem de mange boder og købte mad og kunst fra børnene, hvor hele overskuddet går til Børns Vilkår.

"I år har vi besluttet, at vi gerne vil samle penge ind til danske børn, og vores valg er naturligt faldet på Børns Vilkår," siger skoleleder på Kongevejens Skole Gitte Lohse. I alt blev der indsamlet 25.000 kroner.

"Vi bruger pengene fra indsamlingen på børn i Danmark, der har det svært. Det kan være børn, der er udsat for mobning, som vi hjælper på BørneTelefonen og ude på skolerne, hvor vi arbejder forebyggende ved at holde oplæg for børn og voksne om, hvordan de kan stoppe mobning," siger Christophe Kirkegaard, kommunikationschef i Børns Vilkår.

Ud over forældrenes støtte var følgende virksomheder med til at sponsorerer gaver til arrangementet:

HTN Entreprise, Torben Rahbek, Afrodites Verden, Dracco Heads, Samsoc, CarGlass, BKH Sport og leg, Dansk Cyklist forbund, Frellsen Chokolade, Brede Vin, Det sunde køkken, SkoleMælk, Firmafrugt, Henriette B. Tybjerg, Cartoon Network, Scent, Mad & Vin, Magasin, Tivolis koncertsal



     
 


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk