- Forside
- Nyheds arkiv
- 2010
- April
Fattigdom eller ej - børn udstødes
Klumme bragt i 24Timer den 19. april 2010
Det er europæisk fattigdomsår i år. Og lige nu skændes det politiske Danmark, om vi skal have en fattigdomsgrænse eller indikatorer for fattigdom. Har vi fattigdom i Danmark? Har vi fattige børn, og i givet fald hvor mange? Skal vi have en grænse eller er det for snævert?
Det er der nok ikke noget entydigt svar på. Men jeg tror, at de børn og unge, som det her handler om, er ligeglade med, hvad vi kalder det. Det afgørende er, at der i dag findes børn, der af forskellige grunde, bl.a. familiens lave indtægter, udstødes fra det liv, som deres kammerater lever. Det er det, vi skal forholde os til.
Derfor bør debatten ikke fokusere snævert på fattigdom som begreb. Det handler i langt større udstrækning om, hvorvidt de sociale, kulturelle og økonomiske betingelser, som børn og unge lever under, skaber social udstødelse. Og det gør det. Tusindvis af børn og unge lever en udstødt tilværelse, hvor de ikke er en del af fællesskabet, føler sig ensomme, mobbes i skolen og isolerer sig. Det er der mange årsager til.
Nogle børn falder uden for fællesskabet, fordi de vokser op under dårlige sociale betingelser. En opvækst med alkohol, omsorgssvigt, vold psykisk sygdom mv. giver rigtig dårlige betingelser for at fungere i det sociale fællesskab. Både fordi de er anderledes, og fordi de mangler sociale kompetencer.
Nogle børn falder uden for fællesskabet, fordi de vokser op i familier med så dårlig økonomi, at de ikke kan være en del af et moderne børneliv med mobiltelefoner, facebook, fritidsaktiviteter og børnefødselsdage. Det koster, og det har familier på de laveste ydelser ikke råd. Mange af de børn udstødes eller isolerer sig.
Endelig falder nogle børn uden for fællesskabet, fordi de kommer fra kulturelt ressourcesvage familier, der ikke magter at give børnene den kulturelle kapital og de sociale kompetencer, der er så afgørende for evnen til at bevæge sig sikkert ud og ind af de mange forskellige børnefællesskaber. Ofte udstødes de også.
Og så er der de børn, der er ramt af det hele. De har det særlig svært. Derfor nytter det ikke noget, at skændes om en fattigdomsgrænse, og hvorvidt de lave sociale ydelser skaber fattigdom. Det afgørende er, at de skaber social udstødelse for mange børn. Og derfor bør de afskaffes. Omvendt må vi ikke stirre os blinde på dem alene, for en bekæmpelse af social udstødelse handler om meget andet.
Det bør være vores vision her i fattigdomsåret.
Peter Albæk, formand for Børns Vilkår