
Børns tilværelse i dag adskiller sig på mange punkter fra den barndom, der blev levet for bare 20 år siden. Især på et område er udviklingen gået rivende hurtigt. Elektroniske dimser af alle slags bebor vores børns tilværelse. Om det er mobilen, IPod'en, playstation eller en ganske almindelig gammeldags PC, har de en afgørende plads i børns univers.
Den nye teknologi er på mange måder berigende og stimulerende for børn. Men som med så mange andre ting, der er kommet til for at hjælpe og underholde, rummer også den nye elektronik faldgruber og farer. Her på hjemmesiden kan du finde gode råd til at hjælpe dit barn og dig selv med at navigere i de rørte elektroniske vande.