Børns Vilkårs logo

SøgSøg på sitet
Børns VilkårFor børn og ungeFor forældreNyheder fra Børns VilkårBørns Vilkår menerUndervisning og foredragDin støtteOm Børns Vilkår
Kontakt Børns VilkårSitemapButikken
Erhverv
Hovedsponsorer
Projektpartner
Virksomhedsklubben
Kampagnepartner
Erhvervssponsor
Donation (Penge/Produkt)
Indsamlingetiske retningslinjer
Skatteregler
Corporate Volunteering
 
Børns Vilkår > Hvorfor støtte Børns Vilkår?
Udskriftsvenlig sideTip en ven

Hvorfor støtte Børns Vilkår?


Støtter man Børns Vilkår tager man samtidig et socialt ansvar for de opvoksende generationer. Børns Vilkår arbejder for det gode familie- og børneliv for alle børn og unge i Danmark - men vi gør en særlig indsats for børn med særlige behov.

Et samarbejde med Børns Vilkår giver din virksomhed mulighed for at vise, at den tager sit sociale ansvar alvorligt. Samtidig er det en måde, hvorpå virksomheden kan differentiere sig på unikke værdier. Gennem et samarbejde med Børns Vilkår vil din virksomhed blive associeret med værdier som socialt engagement, ansvarlighed og troværdighed, hvilket vil gøre omverdenen mere lydhør overfor såvel virksomhedens produkter som budskab.

Børns Vilkår er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser og arbejder alene ud fra et børneperspektiv.

Den vigtigste aktivitet i Børns Vilkår er vores rådgivningstilbud til børn og unge. Den mest kendte og brugte er BørneTelefonen, som bliver brugt af mere end 10.000 børn og unge hvert år. Børnene ringer om emner som mobning, kæresteproblemer, ensomhed, forældres skilsmisse, fysiske og psykiske overgreb og omsorgssvigt.

Børns Vilkår har også sorggrupper fordelt over hele landet for børn, der har mistet en forælder eller søskende. Vores SkoleTjeneste besøger skoleklasser over hele landet for at fortælle om emner som sorg, mobning, skilsmisse og om integrationsproblemer.

Børns Vilkår har via vores rådgivningstilbud og de andre aktiviteter stor viden om, hvad der rører sig blandt børn. Den viden bruger vi politisk ved at give børnene stemme i den politiske debat og i forhold til beslutningsprocesserne i samfundet.

Har vi fanget din interesse? Så klik videre i menuen til højre og læs mere om mulighederne for et samarbejde som passer netop din virksomhed.

Sponsorater er fuldt fradragsberettigede.

Hvis du vil have mere information omkring et sponsorat i Børns Vilkår, kan du kontakte Projektleder, fundraising Hans Christian Niebuhr på mail eller tlf.nr. 51 36 04 88

zales a/s
Hos Børns Vilkår har vi på enkelte fundraisingprojekter valgt at benytte os af zales a/s, som hjælper med at indsamle midler til vores arbejde med børn, der har det svært.

 

bv@bornsvilkar.dk