Min mor slår mig på måder i ikke kan forstå

Hej BB
Jeg har et meget stor problem jeg bilver slået at min mor og hun hiver i mit øre. Hun har gjordt det siden jeg var 4 år men hun er ikke alkoholiker eller stofmisbruger. Den gang ture jeg ikke at svare igen men her for 2 månder siden svarede jeg igen og jeg fik et meget hårdt slag på kinden.

Jeg er 13 pr og bliver stadig slået den er en ubehagelig oplevetse og jeg græder mig i søvne om natten. Min mor er gravid i 5 måned ca. Og jeg prøvede at sige at det ikke var godt for babyen hvis hun løfter tunge ting og der fik jeg en en lussing som jeg aldrig glemmer. Nogle gange tager hun en plastic pandekagevender og gennem tæver mig. jeg har fået flere ar og begår ærkerivalen

Jeg har overvejet at begår jeg selvmord, nogle gange når jeg er alene hjmme søger jeg på de mest smertefri måder at dø på. Vil i ikke nok hjælpe mig, og lad vær med at sige at jeg skal sige det til en voksen eller en veninde det ville jeg aldrig kunne få mig selv til at gøre.

Kh j........

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev. Jeg er glad for at du har skrevet ind til os, for jeg kan godt læse i dit brev, at du ikke har det særlig godt.

Jeg er nødt til at fortælle dig, at det din mor gør er både meget forkert og ulovligt. Lige meget hvad du gør, er det ulovligt at voksne slår børn, og det skal stoppes så hurtigt som muligt.
Jeg synes, det er rigtig flot af dig at fortælle din mor, at hun skal passe på med at løfte, når hun er gravid, det viser at du bekymrer dig for hende, og det synes jeg er dejligt.

Du skriver, at du ikke ville kunne få dig selv til at snakke med en veninde eller en voksen om det. Det kan også være rigtig svært, og  måske er du i tvivl, om de ville tro på dig og tage dig alvorligt? Jeg tænker bare, at så alvorlige ting som du fortæller, ikke er noget man skal gå alene med. Jeg synes, det er flot og modigt af dig, at du har skrevet her til BørneBrevkassen og sat ord på nogle af de svære tanker, så selv om du ikke kan forestille dig at skulle tale med nogen du kender om det, så har du alligevel allerede taget et vigtigt skridt ved at skrive herind.

Hvordan ville det mon være for dig at tale med en, du ikke kender? Jeg tænker på, om det mon ville være noget for dig at skrive til BørneChatten eller ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af de søde rådgivere? De er vant til at tale med børn og unge om svære ting, og de har også mulighed for at hjælpe dig med at finde frem til, hvor du kan få den hjælp, du har brug for.

Jeg bliver bekymret for dig, når du skriver, at du går med selvmordstanker og endda har undersøgt, hvordan du eventuelt kunne gøre det. Så jeg tænker, at du nok har brug for hjælp fra en voksen, som kender til at have svære tanker og som kan hjælpe dig. Det kunne være din læge eller måske sundhedsplejersken på din skole. Sundhedsplejersken har som regel en træffetid, hvor man kan aftale at komme og snakke med hende, og mange oplever det som en stor lettelse at kunne snakke med én, som har tid til at lytte og som har mulighed for at hjælpe, hvis man ønsker at hun skal det.

Som sagt kan det være, du har mest lyst til at starte med at ringe til BørneTelefonen og prøve, hvordan det vi være at tale med en rådgiver - eller logge på BørneChatten, hvis det føles lettere for dig?

De bedste hilsner
BørneBrevkassen