farfar

hej BB. jeg mistede min farfar d. 16, september.... og begravelsen var d. 23, september... og jeg er bare så ked af det ... jeg får ikke lavet mine lektier og er ked af det når jeg er sammen med min bedste venner:-( hver nat når jeg skal til at sove kan jeg slet ikk sove...

jeg sidder bare i min seng og tænker på ham .. jeg elskede ham og han blev kun 69 år jeg savner ham... hilsen en pige på 10

Kære du

Kære Pige på 10 år.
Tak for dit brev. Der er bestemt ikke noget at sige til, at du er ked af det og ikke kan koncentrerer dig om lektier og har svært ved at sove. Du har mistet din farfar, og du har alt ret til at være ked af det og savne ham.

Det er ofte sådan, at det er om aftenen, når man skal til at sove, at man rigtig kommer til at tænke på den man har mistet, og så kommer man til at savne endnu mere. Om dagen sker der forskellige ting, men om aftenen har man lige pludselig tid, og så kan man rigtig mærke hvor ked af det man er.

Jeg tænker at du har brug for, at dine forældre hjælper dig om aftenen i et stykke tid. Måske vil du kunne sove inde hos dem på en madras på gulvet... Eller en af dine forældre kunne måske sidde hos dig til du sover...
Måske vil det være godt, hvis du havde en lille lampe tændt og en yndlingsbamse/dukke hos dig. Du kunne også høre noget musik, som du er glad for, eller få læst en historie før du skal sove, så du kan få hjælp til at tænke dejlige tanker, som vil gøre det nemmere at falde i søvn...

Når man mister, er det rigtig svært og det er bestemt ikke nemmere, når man kun er 10 år. Så har man brug for nogle gode voksne, som kan snakke med, og som kan trøste en.

Det vil være rigtig godt, hvis din mor eller far kan hjælpe dig, men hvis det er for svært, så tænker jeg på, om du har en god lærer i skolen eller en god pædagog i din fritid som du vil kunne snakke med om, hvor svært det er for dig, og hvor ked af det du er.

Du skal ikke klare det her alene, men derimod støttes i din sorg og hjælpes på vej, så du med tiden kan få det bedre og lærer at leve dit liv med savnet af din farfar.Du er altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111 eller skrive til BørneChatten hvor der begge steder sidder voksne rådgivere som du kan snakke med.

Venlig hilsen BørneBrevkassen.

Kommentarer

Din Kommentar

 
  1. Title *

Captcha Image

Skriv koden, vist herover *
* skal udfyldes
 
 


Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk