Hej bb.
Min Lillebror som var 4 år og hed J.... dødede for 2 måneder siden fordi han havde et for stort hjerte. Jeg savner ham rigtig meget og jeg har lyst til at græde hele tiden, når jeg ser små børn på gaden vil jeg bare have j.... hos mig og give ham et kys.
Jeg skændes med min mor og far hele tiden, de er sure og kede af det ligesom mig. Min mor arbejder ikke længere, men min far arbejder hele tiden, han er Journalist så han er nød til det.
Jeg har ikke nogle at snakke med om det. Jeg har ikke lyst til at komme i skole, jeg vil bare ligge i j....'s lille seng og tænke. Min mor har tjent mange penge, så vi bor i en stor villa. Jeg har næsten min egen etage, men det gør mig bare mere ensom. Vi har en rengøringsdame, to børnepassere og 3 kokke. De er næsten hos os hver dag.
De snakker kun med mor og far, min mor siger at jeg ikke skal snakke med dem, Jeg havde en gang en bedste veninde hun hed J...., vi var bedsteveninder i 3 år næsten, men så kom hun ud for en ulykke også døde hun. Jeg føler at folk bare dør omkring mig og jeg kan ikke mere. Jeg er så ensom.
Hvad skal jeg gøre? A......
Kære A......
Jeg er rigtig glad for, at du har skrevet til BørneBrevkassen, for når du føler dig ensom og ikke har nogen at snakke med, er det en god idé at skrive hertil.
Allerede det kan måske hjælpe lidt på ensomheden..?
Hvor er det trist og sørgeligt, at din lillebror døde for 2 måneder siden. Jeg kan godt forstå, at du mest har lyst til at ligge i hans lille seng, for du er jo opfyldt af sorg lige nu over, at han ikke er der mere. Det er helt almindeligt at have det sådan efter et dødsfald. -
Det gør det så ekstra svært for dig, at du tidligere har mistet en veninde, og at du føler, at alle dør fra dig.
Dine forældre er nok også fyldt med sorg, og det er trist, at I ikke kan være fælles om sorgen, for fællesskabet kunne lette lidt på ensomheden. I stedet for skændes I og er sure på hinanden.
Du er selv inde på, at det nok kunne være godt at snakke med nogen. Det har du helt ret i, for det værste er at gå alene med sin sorg.
Det bedste ville måske være, hvis du og dine forældre kunne snakke sammen og tillade jer at være kede af det sammen i stedet for at skændes.
Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre, men måske kunne du vise dit brev til dine forældre, så de kan se, hvor opfyldt du er af sorg, og hvor ensom du føler dig med sorgen. Og måske kunne dit brev gøre, at I begynder at tale sammen om, hvordan I har det. Det kunne sikkert hjælpe jer alle tre, tror jeg.
Ellers er der måske andre i familien, du kunne snakke med? En bedsteforældre, en moster, en onkel?
Eller måske har du en god lærer, du har tillid til, og som vil lytte til dig?
Jeg tror, det aller vigtigste for dig lige nu er, at du finder en person, du kan tale med om dine følelser og dine tanker.
Du kunne nok også have glæde af at kigge på
www.loevehjerte.dk
. Her kan du læse andre børns og unges historier om sorg, og hvis du bor øst for Storebælt, kan du få forskellige former for rådgivning.
Også Kræftens Bekæmpelse har tilbud til børn og unge, der har mistet et familiemedlem, ikke kun på grund af kræft.
Endelig har Børns Vilkår familiesorggrupper rundt omkring i landet, som du kan læse om på vores hjemmeside. Vi anbefaler, at man først deltager i en sorggruppe ca. ½ år efter at man har mistet sin kære, så det er et tilbud, der ligger lidt ud i fremtiden for dig. Men du kan allerede nu blive skrevet op til at deltage, hvis du og din familie er interesserede.
Jeg håber, at mine forslag har givet dig lidt ideer til, hvordan du kan komme ud af din ensomhed.
Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, når du har brug for at snakke, lige som du kan logge dig ind på BørneChatten.
Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen