Hvad skal jeg gøre?

Kære bb! Jeg håber virkelig, virkelig I vil svare på mit brev, og gerne snart. Det er nu eftersårsferie. I sommerferien viste jeg mig nøgen for en fyr på MSN webcam. Jeg ved det var noget lort. Det syntes jeg ikke, det var dengang. Han ville have mig til at gøre en masse ting og da jeg ikke ville gøre det, sagde han at han havde optaget det hele og kunne opspore mig, og så ville sende videoen til mine forældre.

Jeg blokerede ham alligevel. Det var en faker msn, og jeg tror ikke mit rigtige navn stod der. Jeg er også ret sikker på han ikke så mit ansigt på noget tidspunkt, men kan ikke helt huske det. Dagen efter ville jeg gerne slette den falske msn, men kunne ikke logge ind på den, så han havde altså hacket den! Jeg blev simpelthen så bange, og det er jeg stadigvæk, selvom det er flere måneder siden. jeg kan ikke sove om natten, fordi jeg kun tænker på det...

1) Er det muligt at optage en msn samtale?
2) kan han opspore mig hvis han har dén msn? Min adresse og sådan noget stod der IKKE. Jeg er simpelthen så ulykkelig.

Jeg er en klam luder, jeg er. jeg føler mig så ulækker. Jeg ryster hver gang jeg tænker på det, og kan ikke sove om natten. Det fylder simpelthen Så meget i mit liv. Jeg har aldrig fortrudt noget så meget. Jeg er virkelig bange. Jeg begyndte at græde, og sagde til min mor at jeg havde haft en drøm hvor alt det som skete i virkeligheden bare skete i drømmen (stortset). For så tænkte jeg at hun kunne snakke med mig om det, uden at hun behøvede vide det hele. Det virkede lidt...

Jeg KAN IKKE sige det til mine forældre. Hvad skal jeg gøre? Jeg er så bange! Og ikke nok med det, jeg hader også mig selv! jeg vil bare dø, så dårligt jeg har det med mig selv. Hvad gør jeg?! Håber altså virkelig I vil svare så hurtigt som muligt, for jeg kan aldrig komme på BørneChatten... Har prøvet i månedsvis.
Mvh den ulækre.

Kære pige på MSN,
Tak for dit brev. Jeg kan godt læse, at du har det rigtig dårligt lige nu over det, som du gjorde i sommerferien. Godt at du har skrevet, det er vigtigt, at du får fortalt din historie. Først vil sige til dig, at det kan lade sig gøre at optage MSN samtaler, hvis man er lidt af en IT-nørd, og man kan også (sådan ca.) spore, hvor du bor afhængig af hvilken udbyder, du er gået igennem (altså din internet forbindelse derhjemme), men man skal være ansat ved politiet for at få den nøjagtige adresse.
Han skal altså være noget af en hacker for at kunne checke din nøjagtige adresse, men det kan godt tænkes, at han har optaget dig, mens I chattede.

Du skriver, at han truer med at opsøge din familie. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, det ikke sker, men jeg kan fortælle dig, at det er meget sjældent, at de trusler, der er, bliver ført ud i livet. Desuden er det strafbart at afpresse folk, så hvis han faktisk giver sig til kende ved at opsøge din familie, kan han straffes!

Jeg kan godt forstå, du er træt af det, som du har gjort, og det er en følelse, som du deler med rigtig mange, der er gået over deres egen grænse. Du kan ikke gøre noget ved det, som er sket, men nu er du i hvert fald den erfaring rigere... Jeg tænker at vejen frem er, at du skal øve dig i at leve med det, der er sket, og det kan godt lade sig gøre med lidt hjælp.

Jeg tror, det er vigtigt, at du får fortalt din historie igen og igen. Som du skriver, hjalp det dig lidt at få det fortalt som en drøm til din mor. Hvor var det en god idé, når ikke du følte, at du kunne sige det direkte.. Måske kunne du bruge den idé igen..?

Du skriver, at du ikke kan snakke med din forældre. Måske er der så en anden voksen, du kan snakke med det om..? (Ellers kan du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.)

Det er vigtigt, at du ikke er alene med dine tanker, for det lyder til at dine tanker er ved at vinde over din sunde fornuft, og det hjernespin skal du nok have hjælp til at få brudt. Det er helt naturligt at have det, som du har, når man har oplevet, hvad du har og ikke rigtig fået snakket med en voksen om det.

Det kan måske også være en hjælp for dig at skrive dine tanker ned i en lille bog for på den måde at få dem ud af hovedet, det kan nogle gange være en hjælp.

Som du sikkert allerede selv har tænkt, kan det være en god idé at lave en aftale med sig selv om, hvor langt man vil gå på webcam, inden man går i gang med en samtale. For på den måde at passe på sig selv, for det kan være svært at stoppe, hvis samtalen går godt og man bliver smigret og få lyst til at smide mere tøj. Jeg tænker, at det er det, som nok er sket for dig..?

Håber du kan bruge svaret.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen