- Forside
- Søger du rådgivning?
- BørneBrevkassen
- Internet og mobil
Jeg går på Redtube :(

jeg er en pige 1* år som går på sex hjemmesiden "Redtube" Og jeg er der tit, men ingen ved det og efter at jeg har været der inde har jeg det rigtig dårligt fordi at jeg syntes at det er får unaturligt i min alder. Jeg vil rigtig gerne stoppe med at gå der ind da jeg har meget ubehaligt bagefter :( hvordan kan jeg stoppe med at gå der ind?
hilsen mig
Kære du
Kære du.
Mange tak for dit brev, hvor du fortæller at du går på Redtube, og har det dårligt over at du går derind..
Jeg kan forstå på dig, du synes, det er ubehageligt, når du har været på siden, men alligevel er der noget som tiltrækker dig ved siden. Jeg tænker, at det der tiltrækker dig kan være flere ting, måske ved du at det er lidt "farligt" for dig, hvilket gør at du oplever spænding, ved at gå ind på siden?
Jeg kender ikke siden, så jeg ved ikke præcist, hvad der sker på siden, men jeg tænker, at der er mange unge som dig, der ser på porno sider for at finde ud af deres egen seksualitet. Det er der ikke noget unaturligt i, (man skal bare være klar over at porno jo er en filmatisering af seksuelle fantasier og meget ofte ikke har så meget med virkeligheden at gøre.) Der hvor jeg kan blive bekymret for dig, det er, hvis der er nogen, der kan kontakte dig på siden, og hvis du kan udstille dig selv på siden?
Jeg vil foreslå dig, at ringe til BørneTelefonen eller skrive ind på BørneChatten næste gang du får lyst til at gå på Redtube og tale med en voksen istedet, så kan det være, at I sammen kan finde ud af, hvad du kan gøre istedet for at gå på Redtube, når du nu finder det ubehageligt.
Held og lykke.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen.