pixel

Børns Vilkår - for alle børn i Danmark

Børns Vilkårs arbejder for at styrke og forbedre børn og unges vilkår, opvækst og udviklingsmuligheder i Danmark. 
Vi ønsker, at alle børn og unge i Danmark har mulighed for personlig udvikling, og at de får den støtte og omsorg, de har behov for.
Derudover arbejder Børns Vilkår intenst med at forbedre lovgivning og praksis indenfor børne- og ungeområdet i Danmark. 

Vi hjælper og støtter børn og unge gennem:

Du kan også være med til at hjælpe børn og unge ved at støtte op om vores arbejde – måske som frivillig, som bidragsyder, medlem eller ved at følge vores arbejde på Facebook.


Rekord mange fik hjælp i 2010

BørneTelefonen hjælper vi nu på 24. år børn og unge med store såvel som små problemer. I 2010 rådgav vi 17.171 børn, unge og voksne - det højeste antal nogensinde. Succesen skyldes primært de mere end 230 frivillige rådgivere, der gratis stiller deres tid og kompetencer til rådighed for Børns Vilkår. Samtidig har vi fået afgørende økonomisk opbakning fra vores medlemmer, sponsorer og samarbejdspartnere, hvilket har skabt de nødvendige fysiske såvel som uddannelsesmæssige rammer for rådgivningen. Uden disse to elementer ville vi ikke have kunnet hjælpe så mange børn og unge, som vi har gjort i 2010.




Vi forebygger på skoler i hele landet

Med 250 oplæg om bl.a. mobning har Børns Vilkårs SkoleTjeneste gjort en massiv indsats for at skabe større trivsel i skoleklasser rundt om i Danmark.
Ud over at hjælpe børn og unge med deres problemer gennem rådgivning, vil Børns Vilkår gerne skabe bedre rammer for trivsel.
Det gør vi gennem SkoleTjenesten, der hvert år turnerer rundt på folkeskoler og holder oplæg om især mobning, digital mobning og som noget helt nyt også afholder såkaldte trivselsforløb. I 2010 blev der således afholdt 12 trivselsforløb, der skal ses som en forebyggende indsats, hvor en skoleklasse i en måned sætter fokus på børnenes sociale trivsel og samtidig inddrager forældrene såvel som lærere i arbejdet.






Børn i sorg får hjælp

Når man mister en forælder eller en søskende, har man brug for støtte og omsorg til at bearbejde sorgen. Det hjalp vi 161 børn og unge med i 2010.
I 2010 havde Børns Vilkår 15 sorggruppeforløb fordelt over hele landet, hvor personer med børnefaglige kompetencer, såsom psykologer eller socialrådgivere, hjalp børn og unge, der har mistet deres mor, far eller søskende. I alt deltog 66 voksne og 161 børn.
Læs mere om mulighederne for at komme i en sorggruppe.


Ekstra fokus på de mest udsatte børn og unge
 

Børns Vilkår ydede hjælp til dobbelt så mange børn i 2010 som i 2009 gennem bisidderordningen.
Gennem bisidderordningen sikrer vi, at de mest udsatte børn og unge får hjælp af en voksen med et godt kendskab til lovgivningen og børns rettigheder. Børnebisidderen tager med og støtter børn og unge til møder i kommunen eller hos andre myndigheder og sikrer, at barnet bliver hørt, og at dets rettigheder bliver respekteret. I 2010 hjalp vi dobbelt så mange børn som året før, og vi vil i 2011 øge indsatsen yderligere på dette område.


Børns Vilkårs årsrapport 2010

Din støtte gør en forskel

Børns Vilkår har i mere end 30 år arbejdet for alle børn i Danmark. Hjælp os med at hjælpe

Bøger fra Børns Vilkårs forlag

Køb bøgerne i webshoppen

Skriv til BørneBrevkassen

Video

Se hvordan du skriver til BørneBrevkassen

Sådan logger du på BørneChatten

Video

Velkommen til BørneChatten - Se hvordan du logger på

Hvad er en familie-
sorggruppe?

Helle, Johanne og Malte fortæller om deres familiesorggruppe



Børns Vilkår Trekronergade 126 F 2500 Valby 35 55 55 59 bornsvilkar@bornsvilkar.dk